Udstilling 7. januar til 14. februar 2018

Kristina Søndergaard - Kvinden og havet.

Kvinden og havet er en billedserie på 4, som er en parallel til Ernest Hemingways Den gamle mand og havet. Den gamle mand og havet handler om en mand, der drager ud på havet og fanger en stor fisk Merlin, som han kæmper i flere dage for at få i land. Men da han endelig vender hjem med den, er der kun skelettet tilbage for hajer har spist den.
Kvinden og havet symboliserer mit livtag med livet og det at prøve at komme mig. Jeg sejler ud på et åbent lærred, og ud af min hånd springer alle de figurer, der er i kvinden og havet. Serien er lavet i samarbejde men Jens Bækdal.
Det var sjovt at male malerierne, og det har været et spændende og udviklende samarbejde. Jeg maler meget hurtigt med store armbevægelser, og Jens maler mere detaljeret.
Den gamle mand drager med håb ud på havet, og fanger fisken som han tragisk mister igen, så han vender tilbage med ingenting. I Kvinden og havet rejser jeg håbefuld ud på det store lærred, og udlever sider af mig selv, jeg ikke vidste jeg havde . Når jeg er færdig med maleriet, føler jeg mig tomhændet og uden håb.
Jeg bliver glad når jeg maler, og jeg har indrettet mit liv og mit atelier, så jeg kan male når jeg føler for det.
Det er for mig en god måde at udtrykke mig på. Jeg elsker at være omgivet af farver. Jeg fordyber mig, jeg bliver opslugt, jeg bliver fortabt i lærredet, jeg glemmer tid , jeg glemmer sted, er i nuet , inspireret af de ting, der genspejler sig i mine følelser. På den måde bliver mine malerier en genspejling af mig selv.
Når det hele kører lidt stærkt, kan mit liv godt opfattes lidt kaotisk , hvilket afspejles i min lejlighed, så søger jeg at finde ro i mit lærred, og nogle gange lykkes det.

 

IMG 2922

 

IMG 2925

 

IMG 3258

 

IMG 3282

 

Orla Grane - Så er Skrumlerne  nok  engang ude at føjte på det skønne  Galleri Gallo. Som sidst er de frisk brændte,  fristende, forførende, frodige, fænomenale, og forrygende flotte. Skrumlerne håber der kommer rigtig mange ind og se dem da de er meget selskabelige, men nogle af dem er lidt sky, og gemmer sig i det bagerste lokale, og nogle af dem  kan gøre sig usynlige. Skrumlerne følger ikke moden, de skaber den. Skrumlerne er lavet i stentøjsler, og brændt til 1300 grader. Kig ind, og lad dig fascinere og forføre.

 

IMG 2933

 

IMG 2935

 

IMG 2937

 

IMG 2938

 

Mvh. Galleri Gallo

Galleri Gallo

Adresse: 
Nørre Allé 86
8000 Århus C

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

 

Galleri Gallo på Facebook

 

Åbningstider:
man.-fre. fra kl. 14-17

Tlf: 86 12 31 47

Helle Rassing:
Tlf: 23 86 76 30

Busforbindelser:
Bus nr. 13
Stop i Grønnegade

Bus 2A, 3A & 4A & 11
Stop ved Lollandsgade