Belén Paredes – er en maler, der gennem sin kunst ønsker at udtrykke sin opfattelse af det miljø, der omgiver hende. Temaerne i hendes kunst er mennesker, identitet og dagligdagsøjeblikke, som hun udtrykker i et flydende, farverigt og ekspressivt sprog. Hendes kunst udspringer således af egne følelser og hverdagsoplevelser. Belén Paredes udtaler selv om sin kunst: ”At male er for mig ikke blot en profession. Det er en måde at leve på! Det er mine egne refleksioner, mine indre kampe, min terapi og min måde at forstå virkeligheden på.”
Inger-Marie Ørner – ”Bagateller….som vinden blæser” – Udstillingen består af ord og billede. Udstillingens tema er vores liv på godt og ondt og ofte med naturen som deltager og inspirator. Jeg opfatter ordene som det primære for mig, og når jeg udstiller, opfatter jeg maleriet som en tilknytning til digtet. Det er bogstaveligt talt, bogstaveligt malt. Min produktion indeholder altid glæde og lys i en eller anden form. Og jeg holder af at overraske og lade humoren få det sidste ord.
Orla Grane – Udstiller atter på det skønne Galleri Gallo. Endnu engang er det de flotte, fristende, formfuldende, forførende, fantasifulde, finurlige og fantastiske skrumler det står for skud. Skrumler er fælles titlen på Orla Grane’s skulpturer.
Mvh. Galleri Gallo