Vil du udstille?

For at kunne udstille på Galleri Gallo, skal du være medlem af Galleriets støttekreds. Medlemsskab af støttekredsen koster p.t. 250 kr. pr. kalenderår. Medlemsgebyr skal betales ved endelig aftale om udstilling.

Galleri Gallo adskiller sig fra andre gallerier, idet da vi ikke tager betaling for at udstille hos os. Til gengæld skal du donere et eller to kunstværker til Galleri Gallo. Disse billeder sælges ved Galleri Gallo’s årlige kunstauktion. Indtægterne fra kunstauktionen går ubeskåret til driften af Gallo Aktiviterne, bl.a. Galleri Gallo.

Du forpligter dig desuden til at tage 4-5 vagter i udstillingsperioden, hvor du skal passe galleriet sammen med galleriets frivillige. Vagterne er af 3 timers varighed.

Hvis du ønsker at udstille på Galleri Gallo, vil vi gerne have sendt en mail med fotos med eksempler på de værker du ønsker at udstille hos os.