Hans Oldau Krull – Hans tegnede løs, jeg tegnede stift og villet. Jeg mente om mig selv, at jeg var dybere end Hans. Jeg forvekslede den tilsyneladende lethed i hans streg med overfladiskhed. Men overfladisk var han ikke. Han var bare en vulkan i livslangt udbrud, og vulkaner har dybe rødder. I virkeligheden er det ikke Hans, der tegner. Det er hans gener. Jeg var ikke til stede dengang, men alligevel er jeg sikker på, at han forlod moderskødet med blyant og pensel i hånden. Jeg kunne se det, når han stod med tuschpennen. Selv om han var færdig med en skitse, stoppede hånden ikke sine bevægelser. Den blev ved med at tegne i den tomme luft. Så ramte den næste ark og fortsatte. Det er en lang streg, der aldrig stopper, men ufortrødent løber gennem tiden og livet, og det har den gjort i snart 60 år.
Carsten Jensen.
