Nabi Yousaf – Jeg har været glad for at tegne og male, så længe jeg kan huske. Det har ført til, at jeg har taget en bachelor i arkitektur fra Aarhus Arkitektskole, hvor man blandt andet blev undervist i russisk kunst og arkitektur fra det tidlige 1900 århundrede. Jeg blev ret fascineret af kunstnere som Kandinsky og Malevich, abstraktioner, der enten ikke repræsenterer noget naturligt, eller bare er vist i sit simpleste udtryk. Farve og komposition vejer tungere end repræsentation. Jeg har ud fra det simple udtryk – nemlig rektangler – prøvet at udforske deres muligheder for udtryk.
Thomas Rauhe – Jeg har en kærlighed til maleri og fotografi. Jeg har beskæftiget mig med tegning og maleri igennem et langt liv on og off. Mit liv har ikke formet sig på normal vis, med skolegang, uddannelse og arbejde med henblik på til sidst at gå på pension. Derimod har det mere udviklet sig med forskellige livssituationer og temaer. Dette betyder, at mine malerier og tegninger er meget forskelligartede alt efter hvilken periode i mit liv, der er hentet inspiration fra. De sidste gælder mest tegning og maleri, derimod forholder det sig anderledes med fotografiet, da det er en interesse, som jeg først tog op for lidt over to år siden.
M.v.h. Galleri Gallo