Galleri Gallo åbnede i 1980 som en direkte følge af daværende, nu afdøde (1924-2017) overlæge Johannnes Nielsens venskaber med kunstnere med psykiske lidelser, arbejdet med at opbygge Museet og etablere kunstudstillinger på Psykiatrisk Hospital. Johannes Nielsen var overbevist om at det at udtrykke sig kreativt er en værdifuld hjælp til selvhjælp for mennesker med psykiske problemer eller psykisk sygdom. Det at få mulighed for at udstille sin kunst og få kontakt med publikum kan også være en hjælp til selvhjælp.
Det var også Johannes´s erfaring at det er særlig vanskeligt for kunstnere med psykiske sygdom/psykiatribrugere, at få mulighed for at udstille deres kunst på de kommercielle etablerede gallerier. Det er iøvrigt psykiatribrugere der står for driften af Galleri Gallo, men vi diskriminerer ikke psykisk raske kunstnere, de er også velkommen til at udstille i Galleri Gallo. Lokalerne i Nørre Alle´var et gammel lagerlokale, og takket være et stort arbejde fra den oprindelige Gallerigruppe og en gruppe militærnægtere fremstår galleriet i dag lyst og hyggeligt.
Siden har adskillige kunstnere udstillet, heraf mange gengangere.
Bl.a. kan nævnes Ovartaci, Baukje Zijlsta, Jan Nedergård, Jørgen Rud, Kirsten Kjær, Efraim Espino og indsatte i danske fængsler.

Johannes Nielsens overordnede betragtninger vedrørende behandling af psykisk syge.

Hele menneske skal tilgodeses, der skal satses på det biologiske og psykologiske såvel som på det sociale og det miljømæssige.
De sindslidende skal behandles med værdighed.
De skal ud af patientrollen.
De skal tages alvorligt.
De skal integreres i samfundet på alle mulige måder.
Der skal være brugerindflydelse og brugermedbestemmelse på alle områder inden for psykiatrien.
I Museum-Gallo Aktiviteterne har vi i de sidste 30 år arbejdet ud fra en overbevisning om,at vejen til "recovery" bl.a. går gennem meningsfyldt arbejde og det at udtrykke sig gennem deltagelse i kreative aktiviteter i fællesskab med andre.

Det er også vores erfaring, at det at bruge sin krop i idrætsaktiviteter i fællesskab med andre også spiller en væsentlig roller i en hjælp til selvhjælp - en proces på vej til "recovery - det at komme sig".
Johannes har i adskillige år været overbevist om at psykiatriske hospitaler, burde have medicinfrie afdelinger. Til en start mente Johannes, at en tredjedel af afdelingerne (sengepladserne) kunne anvendes til medicinfrie afdelinger.

De medicinfrie afdelinger skulle i langt højere grad, end det er tilfældet nu, samarbejde med Ovartaci Museets og Gallo´s kreative aktiviteter og tilbud om meningsfuldt arbejde, om det at få et skånejob, et aktiveringsjob, et revalideringsjob eller et frivilligt job under indlæggelsen eller i forløbet - som hjælp til selvhjælp.
I Gallo aktiviteterne og i Ovartaci Museets atelierer og i Det kreative værksted satser vi på at yde psykiatribrugere hjælp til selvhjælp, men vi driver også en kriserådgivning i Gallohuset med cirka 8000 henvendelser på årsbasis og tilstadighed en 100 brugere i samtalebehandling.